Gå på opdagelse i en ægte borg med voldgrave, borgtårne, riddersal, kirkerum og alt det, der hører middelalderen til.

Spøttrup Middelalderborg er den bedst bevarede middelalderborg i Danmark. Bygningerne er fra starten af 1500-tallet og fremstår i dag som det bedste eksempel på, hvordan man indrettede en herrebolig til forsvar i senmiddelalderen. Borgens tykke mure og dens mange forsvarsforanstaltninger i bygningen gør, at den giver et unikt indblik i periodens forsvarsteknikker og dagligliv på Borgen. Rundt om Borgen ligger en beskyttende vold der, med sine 9 meters højde, udgjorde en sikring imod fjendens beskydning med artilleri.

Til Borgen hører en stor smuk park, som også indeholder en spændende lægeurtehave. Foran Borgen ligger Spøttrup Sø, som har et rigt og varieret fugleliv.

En oplevelse for hele familien

 

Loading…