Tidspunkt: 14. maj 2017 kl. 19
Sted: Vor Frue Kirke, Frederiksdal alle 1B, 7800 Skive
Tilmelding: timk@skivekommune.dk

Søndag den 14. maj inviterer MUSE®UM til en Syndefuld Søndag i misundelsens tegn! Vor Frue Kirke vil danne de smukke og stemningssættende rammer for en aften, hvor synden er i fokus fremfor frelsen.

Kunstner Katja Bjørn og præst Mads H. Callesen vil indtage prædikestolen, og give hvert deres bud på en misundelsesprædiken. Derudover vil aftenen byde på musikalske fortolkninger af dødssynden udført af kirkens organist Morten Ladehoff samt en trio bestående af Alfred Nielsen, Nikolaj Dyhr og Asger Klinkby. Aftenen vil fortsætte i Sognegården, hvor museet er vært for fristende og søde syndigheder til aftenskaffen samt debat om misundelsens væsen styret af Katja Bjørn og Mads H. Callesen. I anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER har de deltagende syv kunstmuseer afholdt Syv Syndefulde Søndage, og den sidste i rækken bliver i Skive den 14. maj. Projektet er et samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og har resulteret i syv markante udstillinger fra øst til vest i Region Midt. I Skive er dødssynden misundelse blevet fortolket af Katja Bjørn, som har skabt to videoinstallationer specielt til Skive. Værket ”The Pleasure of Envy” er begravet i jorden mellem Skives to kirker i midtbyen, og værket ”Envy My Beloved” tager form som en loftprojektion i kuplen inde i SønderCentret. Begge værker kan opleves til og med søndag den 28. maj 2017, hvor alle syv udstillinger lukker. Deltagelse til Den Syndefulde Søndag er gratis, men tilmelding nødvendig. Send din tilmelding til timk@skivekommune.dk

Event foregår ved videoinstallationerne ved Vor Frue Kirke og i SønderCentret.

Vil du vide mere:

Magasin – De Syv Dødssynder

Folder – MISUNDELSE

Location: Vor Frue Kirke, Frederiksdal Allé 1B, 7800 Skive