Siden 2004 har man på Fur markeret Grundlovsdagen med et arrangement, der tiltrækker rigtig mange mennesker. Deltagerantallet svinger fra 60-70 og til over 100. Det gør Grundlovsdagen på Fur til en af egnens mest besøgte.

Ofte har taleren været en kendt politiker, et medlem af Folketinget eller Europaparlamentet. I år holdes talen af Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

Alle er velkomne mandag den 5. juni på Fur Fossiler (Fur Museum), Nederby 28, 7884 Fur.

Der er fri adgang fra kl. 14.00.

Kl. 14.15 byder Holger Lundgaard velkommen på vegne af arrangørerne Fur Museums Støtteforening, Fur Sogneforening og Museum Sallings afdeling på Fur.

Efter Dorthe Winthers tale er der fri snak, et par sange og samvær. Der kan købes øl, vin, vand, kaffe og kage.

”Dorthe Winther færdes lige hjemvant på Christiansborgs bonede gulve som på de 27 danske småøer”, siger John Brinch Bertelsen og fortsætter: ”Jeg har kendt Dorthe i mere end 20 år, så jeg ved, at taleren i sjælden grad har overblik og ordet i sin magt. Jeg glæder mig derfor til at høre Dorthes tale. Hun har noget at sige – ikke kun til øboer, men til alle.”

Kontaktperson:
Museumsinspektør John Brinch Bertelsen. Telefon: 99 15 69 33. E-mail:
jbbe@muserum.org

 

Location: Fur Fossiler, Nederby 28, 7884 Fur